Esben Jensen
18–40 år
Esben Jensen
Kiosksøn fra Esbjerg
Idéhistoriker, skolelærer, politisk aktivist. Seriens centrale blik. Han drømmer om revolution, men ender med at opdage, at hans største kamp er med sig selv.
En serie om en generation
Danmark 1968–1989
Logline
"En kiosksøn og en direktørdatter forelsker sig i 1968. Deres kærlighed overlever ikke klasseforskellen — men deres søn arver begge verdener."
DIVIDENDEN følger en generation fra Esbjerg gennem to årtier af dansk historie, fra studenteroprøret til murens fald, og spørger: Hvad blev dividenden af 68-generationens drømme?
Danmark, 1968–1989. I en tid hvor alt er til forhandling — kønsroller, klasseskel, seksualitet, politiske systemer — følger vi to familier og deres omgangskreds fra Esbjerg til Århus, fra Christiania til Schweitz, fra et kollektiv i Algade til et palæ i Risskov.
På den ene side Esben Jensen, søn af en kioskejer, idéhistoriker, politisk aktivist — en mand, der vil ændre verden, men får svært ved at ændre sig selv. På den anden side Vibeke Hermansen, direktørdatter, jurist, feminist — en kvinde, der kæmper for frihed, men arver sin fars magt.
Mellem dem: Martin, deres søn, som vokser op med en fod i hver lejr og ender med at forkaste dem begge.
Hvorfor nu?
"68-generationen har aldrig fået sin Matador."
Krøniken stoppede i 70'erne. Borgen var nutid. 1864 var fjern fortid. Ingen stor dansk serie har taget det fulde blik på den generation, der skabte det moderne Danmark.
Esben Jensen
18–40 år
Kiosksøn fra Esbjerg
Idéhistoriker, skolelærer, politisk aktivist. Seriens centrale blik. Han drømmer om revolution, men ender med at opdage, at hans største kamp er med sig selv.
18–40 år
Direktørdatter
Jurist. Feminist. Esbens første kærlighed og Martins mor. Begynder som oprører, ender som sin fars forlængede arm — og hader sig selv for det.
Vibeke Hermansen
Martin
0–21 år
Esbens og Vibekes søn
Vokser op mellem et kollektiv og et palæ. Seriens emotionelle termometer — barometeret der måler trykket i begge verdener og til sidst afviser dem begge.
50–70 år
Vibekes far. Olieindustrialist.
Bilderberg-medlem. Venlig, gavmild og iskoldt beregnende. Han betaler aldrig sin del af regningen — og det er måske det værste.
Marianne
Pædagog. Esbens livsledsager.
Tager straffen for bankrøveri for at beskytte de andre. Hendes offer er seriens moralske nulpunkt — den handling alle øvrige skæbner måles op imod.
Skraldemand og musiker
Kærestepar. Planlægger bankrøverierne — ikke for egen vinding, men for international solidaritet. Idealisterne med blodet på hænderne.
Stoffer
Anja-Pi
Karl
Ester
VVS-mand og lægesekretær
Repræsenterer det tavse flertal. Adoptivforældre til den sorte Adam. Seriens anker i den ordinære virkelighed — dem der bare lever, mens historien skrives rundt om dem.
Advokatdatter
Sårbar, søgende. Fra abort i Polen over Christiania til prostitution og selvmord på Hotel Atlantic. Seriens tragedie — den kost idealismen ikke ville betale.
Sanne
De Tavse
Mellem scenerne, mellem replikkerne, mellem klasserne — arbejder nogen altid.
Gennem alle ti episoder løber en ordløs sidehistorie. Ingen replikker. Ingen navne. Ingen undertekster. Kun kroppe i arbejde.
Korte sekvenser på 30–60 sekunder, placeret mellem hovedhandlingens scener. De kommenterer ikke handlingen direkte, men skaber en resonans — et ekko nedefra. Et stumt vidnesbyrd om det fundament af usynligt arbejde, som hele seriens univers hviler på.
Det er den moderne version af Matadors tjenestepiger — Laura, Agnes og de andre piger i Varnæs' store køkken, nede i kælderen. Den form for service findes ikke mere. Men fremmedarbejderne fylder den samme strukturelle rolle i det store systemiske kredsløb: Anonyme kræfter uden ord.
Episode 1
1968–1970
Esben og Vibeke mødes. Den rejsende Højskole. Grænsen. Kiosken. Esserne dannes.
Episode 2
1970–1971
Frokost hos Hermansen. Basisgruppen. Sannes abort i Polen. Ankomst til Århus.
Episode 3
1971–1973
Universitetet. Kollektivet. Korsbæk og våbnene. Vibeke er gravid.
Episode 4
1973–1974
Bruddet. Basisgruppen genforenes. Karl installerer badeværelse. August.
Episode 5
1974–1978
Christiania-Skjoldhøj-alliancen. Anton som indianer. Hermansens palæ.
Episode 6
1978–1982
Matador på VHS. Karl og terningen. Begravelse. Kollektivets opbrud.
Episode 7
1982–1985
Bankrøverier. Hvidvask. Retssag. Abels død.
Episode 8
1985–1986
Konfirmation. Tjernobyl. Esben forlader universitetet.
Episode 9
1986–1989
Sanne dør. Anja på scenen. Esben og Marianne i Indien.
Episode 10
November 1989
Murens fald. Seks situationer. Martins brev. Så langt væk som muligt.
Tone og stil
"Matador møder Borgen møder Das Leben der Anderen."
Serien er et socialrealistisk generationsdrama med humor, varme og politisk bid.
En gennemgående B-historie vises som ordløse indklip: Fremmedarbejdere i Danmark — opvaskere, jordarbejdere, rengøringsfolk, taxachauffører — det usynlige servicelag, der bærer velfærdsstaten.
Seriens centrale spørgsmål er: Hvad koster idealisme? Hvem betaler? Og hvad arver den næste generation?
Dividenden er dedikeret til en generation, der ville ændre verden.
Nogle skummede fløden. Andre tog skraldet.
Praktisk
